The Mortal Instruments: Dæmonernes by poster
[ssba]

The Mortal Instruments: Dæmonernes by

'The Mortal Instruments: Dæmonernes by' handler om den tilsyneladende normale teenagepige, Clary Fray, der bor i New York sammen med sin mor. Da moren en dag kidnappes af et overnaturligt monster, går en frygtindgydende sandhed op for den unge pige. Hun nedstammer fra en lang race af engle-krigere kaldet skyggejægere. Som del af den hemmelige klan er det Clarys opgave at beskytte verden imod de mange dødbringende væsener, der lever i storbyens underverden. Clary kommer nu i lære hos den fascinerende, men farlige Jace, der samtidig lover at hjælpe med at finde hendes mor. I rollerne som Clary og Jace ses de allerede erfarne skuespillere Lily Collins (Mirror, Mirror) og Jamie Campbell Bower (The Twilight Saga: New Moon). Clarys mor spilles af Lena Headey fra TV-serien ’Game of Thrones’ (2011- ), mens Jonathan Rhys-Meyers (Match Point), Kevin Durand (I Am Number Four) og Jared Harris (Sherlock Holmes: Game of Shadows) medvirker i større roller. 'The Mortal Instruments: Dæmonernes by' er baseret på Cassandra Clares storsælgende ungdomsbogserie 'Dødens instrumenter', og filmatiseringen af den anden bog i serien, ’City of Ashes’, er allerede planlagt og forventes at få premiere i 2014.

Varighed: 130 min

Sprog: English

Udgivet: 2013 Aug 21

IMDb: 5.9/10 (111253 stemmer)

Budget: $60,000,000.00

Indtægter: $95,396,573.00

Rotten Tomatoes Audience Score 58%
Tomatometer 14%